Ultralydsscanning gør os i stand til hurtigt at stille en mere nøjagtig diagnose, så vi hurtigere kan iværksætte den rigtige behandling. Det er en ufarlig og smertefri undersøgelse, som er speciel god til at visualisere bløddele. Især sener, ledbånd, slimsække, hævede led og muskler er gode at scanne, men også brusk og knogleoverflader kan vurderes ved ultralydsscanning.
Vi scanner ofte skulderled, hvor ultralydsscanning har vist sig at være næsten lige så god som MR-scanning til at stille visse diagnoser. Vi scanner dog også de andre store led albue, knæ, hofte og ankelled. Ultralydsscanning kan ikke bruges til at scanne for diskusprolaps, og vi scanner ikke fostre og organer.
Ultralydsscanningen bruger vi også til at følge vævets opheling under behandlingsforløbet. Det giver os ekstra informationer om, hvorvidt behandlingen har den ønskede effekt eller ej, og hvornår du evt. vil kunne genoptage din sport eller dit arbejde.
Det er Lasse og Anders, der står for scanningerne på klinikken. De har begge scannet i flere år og har naturligvis gennemgået relevant uddannelse, ligesom de fortsat bygger videre på sine kompetencer via mere avancerede kurser.
Ultralydsscanning er en specialydelse, der ligger udenfor sygesikringens overenskomst, så scanning koster ekstra alt efter, hvad der skal scannes, og der gives ikke tilskud fra den offentlige sygesikring eller fra "Danmark". Priser kan ses her. Med i prisen er en beskrivelse af scanningen, som sendes til lægen.
Ved forsikringssager betales scanningen af dig som patient umiddelbart efter scanningen, da ikke alle forsikringsselskaber dækker ultralydsscanning udført af fysioterapeuter.