GLA:D - Har du ondt i knæ eller hofte?

GLA:D uddannelse og træning til dig, der har ondt i hofter eller knæ.

Det har ingen bivirkninger og jo før du kommer i gang jo nemmere er det!
Mange har problemer med at deres knæ eller hofte svigter og giver smerter ved daglige gøremål og fritidsaktiviteter. I mange tilfælde skyldes det ledforandringer, som er startet med f.eks. en slidt menisk i knæet. I daglig tale også kaldet artrose eller slidgigt.

Medicin og operation med kunstige ledflader er ikke længere den eneste behandling og nødvendigvis heller ikke den bedste behandling. Nu ved vi fra forskning, at undervisning og specifik træning er op til tre gange så effektivt som vægttab og medicinering - og det er efter kun to træningspas om ugen i seks uger.
Hvis den kliniske undersøgelse peger i retning af artrose tilbyder vi derfor otte ugers specifik træning og undervisning målrettet knæ og hofteartrose (slidgigt).

Godt Liv med Artrose i Danmark – GLA:D

Artrose-skole - også kaldet GLA:D - Godt Liv med Artrose i Danmark - er en videreudvikling af et svensk behandlingsforløb. Det svenske sundhedsvæsen har de sidste 12 år har tilbudt træning og undervisning til slidgigtspatienter og dermed nedsat antallet af nye knæ eller hofte operationer med 75%.

GLA:D-forløbene øger funktion, styrke, balance og nedsætter behovet for smertestillende medicin. På den måde udskydes eller helt fjernes behovet for en operation, da du selv kan håndtere problemet fremadrettet.

Behandlingen er efterhånden landsdækkende i Danmark. Du kan læse mere om dokumentationen bag konceptet på hjemmesiden www.glaid.dk. Siden opdateres løbende med viden omkring artrosebehandling.


Herunder er et link til interview med bl.a. Professor Ewa M. Roos, der sammen med fysioterapeut Søren Thorgaard Skou er med til at implementere behandlingen i Danmark.

https://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=rFbg9KYQ04Y

Praktisk Information

Forløbet er en blanding af individuelle konsultationer samt holdundervisning og træning.

  • Individuel undersøgelse og funktionstest
  • Individuel gennemgang af træningsprogram
  • Holdundervisning
  • Holdtræning 2 gange om ugen i 6 uger*
  • Individuel opfølgning og evaluering efter tre måneder



Priserne følger overenskomsttaksterne, hvis du har henvisning fra en læge. Hvis du er medlem af "Danmark", har en sundhedsforsikring eller har helbredstillæg fra kommunen opnås yderligere refusion efter gældende regler.

*Træningen kan også foretages hjemme på egen hånd, hvis dette ønskes. Dette kræver dog en eller to ekstra individuelle konsultationer for at sikre at øvelserne udføres og progredieres korrekt.

Efter endt forløb er det muligt at komme til opfølgende træning (selvtræning) efter behov og kapacitet på knæ og hofteholdet.
Kommer du uden lægehenvisning tilbydes forløbet til kr. 3000,-, som betales forud eller i 3 rater.

Følg os på Facebook​

Adresse

Nørretorv 14, 1.th, 4100 Ringsted